fbpx
  • +4530208662
  • info@dkga.dk

3 Tips Til Mere Fart!

Klar, Parat, Fart!

3 Tips Til Mere Fart!

3 Tips Til Mere Fart!

Klar, Parat, Fart!

Lad os være ærlige – hvem vil ikke have et par meter ekstra fra tee?

Det vil jeg i hvert fald!

Golfbanerne bliver kun længere og sværere. Winged Foot banen, som var vært for dette års US open, er lidt over 6800 meter lang. Royal Troon, som afholdte British Open for kvinderne i 2020, er omkring 6000 meter.

Så lad os se det i øjnene: vi kan alle bruge noget mere længde uanset vores alder, evner og køn.

Sarah-Jane Shepherd
Sarah-Jane Shepherd
PGA Coach

Køllehovedets hastighed er nøglen!

Jo hurtigere køllehovedet bevæger sig i kontaktøjeblikket, jo længere vil bolden flyve – forudsat at bolden rammes i centrum af køllehovedet.

Fakta:

  • Køllehovedets gennemsnitlige hastighed for en PGA tour-spiller med en driver er 113 mph, hvor den for den gennemsnitlige mandlige golfspiller er 94 mph.
  • Køllehovedets gennemsnitlig hastighed for en LPGA tour-spiller er 94 mph, hvor den for de gennemsnitlige kvindelige golfspillere er 79 mph.
  • Ved at øge køllehovedets hastighed med bare 1 mph kan man drive bolden 3 yards længere med sin driver.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan opnå dette uden at miste kontrollen?

Brede Buer

Driveren svinges rundt om vores krop i en bue. Når vi i tilbagesvinget når toppen, gælder det faktum, at jo bredere buen er, jo længere væk er køllehovedet fra vores krop, og jo mere hastighed kan vi generere. En bred bue i vores tilbagesving kombineret med en god håndledshængsling, udgør potentialet for den hurtigste fart i køllehovedet.   

Mange golfspillere mister bredden i deres tilbagesving i et forsøg på at opnå mere længde. Dette skyldes, at venstre arm (for en højrehåndet golfspiller) ikke holdes strakt og derfor bøjes ved albuen, hvilket resulterer i at svingbuen bliver smallere.

Man kan også se, at køllehovedet har bevæget sig forbi den horisontale linje på toppen. Her kan man argumentere for, at dette burde genere mere fart i køllehovedet, end hvis køllen var horisontal, fordi buen er bredere. Dette kan være rigtigt, men så snart vi ser et for langt tilbagesving, så bliver det sværere at bibeholde kontrollen. Så selvom bolden flyver et par meter længere, så er der større sandsynlighed for, at den er på vej på skovtur i stedet for at finde fairway!

Tænk bredt!

Bredde og kontrol i tilbagesvinget er nødvendigt for at generere kraft og stabilitet. Her er en simpel øvelse for at være sikker på, at du finder den optimale position:

Tag opstilling til et drive og sving langsomt tilbage, mens du holder din vestre arm strakt (for en højrehåndet golfspiller). Her skal driveren i tilbagesvinget stryge henad græsset de første par centimeter. Dette sikrer at skulderne drejer fra begyndelse af tilbagesvinget samt at køllehovedet ikke løftes.

Golfsving start

Fortsæt dette tilbagesving indtil den venstre arm er parallel med jorden. På dette tidspunkt skal håndleddene være hængslede, så køllen er vertikal, og den venstre arm stadigvæk er strakt. Herfra skal skulderne rotere for at nå toppen af tilbagesvinget.

Forsøg at rotere skulderne så meget som muligt samtidig med at hofterotationen begrænses, så vi virkelig mærker hvordan musklerne i venstre arm og overkroppen arbejder.

Slå et par bolde fra denne position og mærk, hvordan der skabes fart i nedsvinget!

Fartøvelser!

Her er et par ekstra øvelser, som kan hjælpe dig med at øge køllehovedets hastighed, så du kan drive dine medspillere ud.

1. Hør Suset

Fartovelser

Vend din driver omvendt og tag dit normale grib på skaftet lige under køllehovedet. Hold køllen ud foran dig og sving igennem luften. Idet du svinger, vil du hører en susende lyd, når kølleskaftet svinges gennem kontaktzonen. Prøv at generere så høj en susende lyd, som du kan: jo højere lyden er, jo mere fart er genereret. Prøv nu at vende køllen rigtigt og prøv at udføre det samme. 

2. Side Step

Dette er en udvidelse af første øvelse. Vend din driver omvendt og tag dit normale grip på skaftet lige under køllehovedet, hvor dine fødder i opstillingen skal være samlet. Sving køllen tilbage, men lige inden du når toppen af dit tilbagesving, skal du tage et skridt til siden med din venstre fod (for en højrehåndet golfspiller). Færdiggør svinget, og forsøg at lave en så høj en susende lyd som muligt.

Side step Golfsving

Ved at tage et skridt frem mod målet, før du når toppen af tilbagesvinget, kan du strække kroppen yderligere, så der genereres en højere fart. Dette skridt fremmer endvidere det korrekte nedsving samt den rigtig vægtoverførsel, når vi svinger køllen igennem.

Slå et par bolde med denne øvelse – jeg anbefaler jer at bruge et jern mellem 6 – 9 samt at placere bolden på en lav tee for at gøre øvelsen lidt nemmere at udføre.

3. Den tunge kølle

Dette er en god øvelse at generere fart med, men den kan også være en del af din opvarmning for at få musklerne ordentligt i gang. Gør det jævnligt et par uger eller måneder, så vil du hurtigt mærke, at du bliver mere fleksibel og stærkere.

Two clubs swing

Brug en tung træningskølle eller tag to korte jern som for eksempel en pitching wedge og et 9-jern. Hold dem sammen med dine hænder rundt om grippene som vist ovenfor. Hold jernene et par centimeter over jorden og lav fire eller fem langsomme sving. Forsøg at lave et blødt sving, hvor du har fokus på at holde balancen.

Ved at svinge noget, der er tungere end normalt, sættes der gang i musklerne i både skuldre og overkrop. Tag din driver og lav et par sving. Den vil nu føles let som en fjer! Se hvor meget fart og kraft du nu kan generere ved at slå et par bolde.

Husk du altid kan skrive til mig på sj@dkga.dk med spørgsmål, og du kan booke tid til træning med mig herunder. Rigtig god træningslyst!
dkga

You must be logged in to post a comment

da_DKDanish